Vinsmagning i København

Det begynder med at alle har et glas i hånden, inden nogen har sagt noget. Så tager en fra huset ordet og fortæller kort om den første vin: hvor den kommer fra, hvem der har lavet den, og hvorfor den overhovedet står på vores kort. Det tager to-tre minutter, og så drikker folk videre og snakker. Sådan fortsætter det gennem fem til seks vine, og som regel er den sidste skænket en time senere.

Der er ingen spytbakker og ingen noteark. Vi beder ikke nogen om at gætte druen, og ingen bliver spurgt hvad de synes, hvis de helst vil være fri. Til gengæld må man gerne sige at en vin smager mærkeligt .. det er som regel dér den bedste samtale starter, og en gang imellem er vi enige.

Rækkefølgen er bygget som en aften og ikke som en lærebog. Vi starter et sted der er let at kunne lide, tager en omvej forbi noget der deler bordet, og slutter et sted der er værd at blive siddende ved. Fanger en af flaskerne selskabet for alvor, åbner vi en mere af den bagefter.

Med jævne mellemrum holder vi en smagning som hvem som helst kan købe en plads til. De bliver meldt ud på eventsiden og på Instagram, som regel et par uger før, og de bliver som regel fyldt op. Der er ikke plads til ret mange, når alle skal kunne høre hvad der bliver sagt.

Vi holder dem ikke efter en kalender, men når der er en anledning: et hus vi lige har taget ind, en importør der kommer forbi med noget vi ikke selv kunne have skaffet, eller en vinbonde der er i København alligevel. Det betyder at der kan gå to måneder imellem, og at der andre gange er to på tre uger. Står der ingen på eventsiden lige nu, er det ikke fordi vi er holdt op.

Man kommer alene, som par eller som fire venner. Det er ikke et selskab, og ingen skal kende hinanden på forhånd .. de fleste ender alligevel med at snakke på tværs af bordene inden den tredje vin.

Vi vælger fra vores eget kort, som lige nu tæller 50 vine fra 11 lande. 19 af dem står i forvejen åbne i glas, og til en smagning trækker vi tit i den anden retning: noget der ikke er åbent til daglig, fordi det er dét man ikke selv ville have bestilt.

Der er altid noget uden alkohol med i rækkefølgen, hvis nogen i selskabet ikke drikker. Ikke danskvand, men noget der er værd at stille frem. Sig til på forhånd, så står det klar.

Maden kan stå på bordene undervejs eller komme ind bagefter. De fleste vælger bagefter, for det er svært at smage på en vin med munden fuld af ost. Et par skåle oliven og noget brød undervejs gør til gengæld ingen skade, og så er der tapasanretninger klar når den sidste vin er skænket.

Vi holder ikke vinkurser. Der er ingen forløb over fire onsdage, ingen diplomer og ingen prøve til sidst. Skal I lære at bedømme vin systematisk, findes der folk i byen der er bedre til det end os, og det siger vi gerne højt.

Vi har heller ingen projektor, intet lærred og intet separat lokale man kan lukke døren til. Smagningen foregår i baren, og har vi åbent, sidder der andre gæster i den anden ende. Vil I have huset for jer selv, skal den ligge søndag til tirsdag .. og det er som regel også dér der er plads.

Og vi lover ikke at nogen går klogere hjem. Det sker tit, og det er rart når det gør. Men det vi kan garantere, er en time hvor der bliver skænket noget der er værd at drikke, og hvor det er helt i orden ikke at vide noget om vin.