Vil du have butik i Kerteminde? Få det i Vesterhus!

Du kan være en aktiv del af et butiksmiljø i det fredede pakhus midt i Kerteminde. Vejen dertil er at leje et mindre eller større område i den renoverede bygning.

Her kan du sælge dine varer, håndværk, kunst, design og møbler. Der er plads til meget forskelligt i Vesterhus, men produkterne bør have en god kvalitet og passe ind i Vesterhus.

Du kan leje for tre måneder ad gangen og for under 2000 kroner om måneden.

Vesterhus har åbent 5 gange om ugen, og vi passer Vesterhus på skift. Det vil sige, at du kan have butik og kun tilbringe en enkelt dag om ugen ved disken, og dine varer bliver solgt alle åbningsdage. Det er også muligt at leje en butik uden selv at passe den ved at have varerne i kommission.

Vi hjælper naturligvis hinanden i hele huset, og trappevask osv. deles ud blandt alle lejere. Du vil blive en del af sammenholdet, hvor vi hver især har butik, men hvor vi alle arbejder for at optimere Vesterhus.

I Vesterhus har vi rammerne, beliggenheden og et godt kundegrundlag ved torvet midt i Kerteminde og nær den nye renæssancehavn.

Tag endelig kontakt, hvis du vil høre nærmere om at leje en butik i Vesterhus!

Tlf. 26 21 03 04